2024-04-17 11:25:44 | Kategori: Avis

 
De voksne riffelskytter fra Vodskov på medaljejagt

Tekst og foto: Mai-Britt Ahlgren

VODSKOV: I weekenden 5.-7. april var der inviteret til Danmarksmesterskaber i Riffelskydning på 15 m. 
Denne gang for voksne skytter. 
Det foregår indendørs i to discipliner, nemlig luftriffel og cal. 22. 
At skyde DM i Vingsted er altid en stor oplevelse. 
Det er stort, der er et hav af mennesker, alle har ekstra nerver på og stemningen er kogende. 
Stævnet i år var i det hele taget, desværre ramt af en del udfordringer med elektronikken.
Der blev udskudt lidt her og aflyst lidt der, men alle kom igennem lørdagen, selvom den var ekstra lang og hård at komme igennem. 
Søndag gik ikke helt fri fra tekniske udfordringer, men med lidt tålmodighed skruet på, så gik det hele alligevel. 
Vodskov Skytteforening stillede med i alt 12 voksenskytter, en blandet flok af både rutinerede rotter og grønne debutanter.
Til årets DM havde de skytter i klassen “FRI”, hvor der skydes med støtte og i klasserne “Åben” og “Senior” som er uden støtte, men med rem.

Godt humør og opbakning hjemmefra
Alle havde pakket det gode humør og flere havde også taget opbakning med hjemmefra. 
Dem som ikke kunne komme med, fulgte med og heppede hjemme fra stuerne. 
Der blev bakket kærkomment op på både Facebook og beskeder. 
Så skulle voksenskytterne bare se, om de kunne gøre det lige så godt som børneskytterne gjorde, med deres flotte resultater i marts.
Fra klubben var ét hold udtaget til deltagelse som foreningshold på cal. 22. 
Det endte med en 4. Plads til Lisbeth og René Stricker, Lars Walther og Ida Aaen. 
Et andet af klubbens hold var udtaget på luftriffel og klarede det lidt bedre. 
Faktisk så endte Kian Nedrud, Mai-Britt Ahlgren, Nikolai Mou og Ida Aaen med at tage guldmedaljer med hjem til Vodskov, som stolte Danske Mestre på foreningshold 15 m. luftriffel 2024.

Lidt for meget spænding
Det er fedt når nerverne er på højkant og pulsen er svær at styre! Men det var lige før der var brug for en hjertestarter til Ida’s mor, Pia som havde besvær med at styre nerverne under datterens indledende skydning. 
Der blev svedt, rystet og endelig grædt glædestårer, da hun endte med en flot 200 skydning med 14 af de helt gode pletskud.
Men det må have hjulpet lidt med det sved og de tårer! 
For Pia Aaen klarede det efterfølgende superflot med 2 x 200 point i klassen FRI og tog en flot sølvmedalje med sig hjem. 
Ida Aaen måtte op og hente en Bronzemedalje i Åben 1 klassen to gange. 
Det samme måtte Lars Walther, da han havde to at hente i Senior 1 klassen. 
Klubben kan altså bryste sig af 5 individuelle medaljer og et guld-vindende foreningshold. 

Nordjyderne var bare gode! 
Vodskov havde også en del skytter med på Landsdelsholdet, som skulle repræsentere Nordjylland. 
Her kunne de tage sølvmedaljer med hjem i luftriffel og i cal. 22 måtte de helt op og få monteret guldmedaljer om halsen. 
Et utroligt flot resultat, med hele 21 point ned til nr. 2. 
Hvis der lige skal opsummeres, så har Nordjylland faktisk fået 3 guldmedaljer og 1 af sølv som landsdel på 15m. Riffel I år.
Ungdomsskytterne stod jo for, at få 2 af guld i marts, da de afholdt deres DM.
Dertil kommer de mange andre individuelle medaljer, til både voksne og ungdommen, der er kommet med nordpå i år på 15 m. riffel. 
De er gået med skytter fra blandt andet Aalborg, Ulsted, Thisted og Vodskov. 
Så vi kan altså godt være lidt ekstra stolte af de Nordjyske riffelskytter denne gang.
 
En ekstra udfordring til de unge 
Søndag 14. April sendte Vodskov 4 ungdomsskytter afsted til skydning om præmievåben. Kian Nedrud, Nikolai Mou, Ida Aaen og Mikkel Heby har leveret så gode resultater, at de havde tjent sig en plads i kampen, om at vinde en helt ny, lækker luftriffel!
De skulle dyste i klassen “Åben” mod hinanden og 18 andre topskytter i alderen 18-24 år. 
De gjorde det godt i Fredericia, hvor den endelige konkurrence skulle stå. 
Ida og Nikolai skød sig med i finalen, men desværre kunne ingen af Vodskovs skytter tage den nye riffel med hjem denne gang -den måtte med hjem til en anden landsdel. 
Klubben er stolt af at kunne sende 4 talentfulde skytter afsted og måske chancen byder sig igen en næste gang. 
Nu hvor DM og præmieskydning på 15 m. Indendørs er afsluttet, starter udendørssæson hvor der skydes liggende på 50 m. 


Læs tidligere artikel fra Vodskov ...


  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: